Renault Espace kører ind i en ny epoke

cdzvrldvnnox8diyuibnRenaults flagskib, der har verdenspremiere på Paris Motorshow, undergår en markant forvandling. Fra rummelig familiebil til dristig crossover.

Nyskabelserne står i kø i den nye Renault Espace. En model, der i år fejrer sit 30 års jubilæum. Og gør det med maner. Den nye Espace er nemlig på en gang tro mod fortiden, men også nyskabende og teknologisk meget avanceret.

De hårde facts siger, at Espace nu er 4,85 meter lang – og det både i fem og syvsæders-versionen. Det betyder, at der ikke længere findes en kort og en lang Espace, hvilket heller ikke er nødvendigt. Den nye Espace er nemlig lige så lang som den gamle Grand Espace.

Bredden er der ikke pillet ved, men for at forstærke det dynamiske udtryk, er bilen nu kun 1,68 meter høj, hvilket er 63 mm lavere end den nuværende. Samtidig er frihøjden øget med fire centimeter til 16 centimeter. Det dynamiske udtryk forstærkes i øvrigt af, at bilen har fået længere akselafstand – 2,88 meter – og at hjulene på Espace fås helt op til 20 tommer. Bilen har i øvrigt tabt sig 250 kilo, og når det handler om brændstofforbrug, så kører den i gennemsnit 20 procent længere end forgængeren.

“Renault har genopfundet Espace. Som flagskibet i vores produkt lineup bygger den nye Espace på Renaults DNA med design, en unik følelse af rejsekomfort og innovative løsninger til gavn for både fører og passagerer. Renault har haft ekstra fokus på designet og produktionskvaliteten i den nye Espace, som markerer begyndelsen på fornyelsen af Renaults topmodeller”.  Carlos Ghosn (Koncernchef Renault)

Højteknologisk kabine

Espace navnet består, men det er bestemt ikke på grund af, at interiøret er det samme som den hidtidige. Det er nemlig helt anderledes dristigt end forgængeren. Til højre for føreren er der en stor 8.7 tommer skærm, der indeholder 2, generation af R-Link. Det er blandt via R- linksystemet, at man kan indstille bilens elektroniske styrede støddæmpere og lyden fra det standardmonterede store Bose anlæg med 12 højttalere.

Det er i øvrigt også via den store touch skærm, at man styrer kabinebelysningen. Belysningen kan varieres mellem grønt, blåt, gult, rødt eller lilla. En farve til ethvert humør, kunne man sige. Lyset kommer fra lysledere under midterkonsollen og integrerede lys i b og c stolperne

Men der er også noget, der er som det altid har været i kabinen i Espace. Nemlig muligheden for fleksibilitet.

Forstolene oser af luksus og kan stilles i seks forskellige positioner og flyttes op til 24 centimeter i længde-retningen. Alt sammen med til at gøre førersædet ideelt til alle – uanset højde og drøjde. På 2- række findes tre individuelle sæder og i 3. række endnu to. Alle fem sæder forsvinder ned i gulvet som bliver helt plant, hvis man skulle ønske det. Sæderne kan lægges ned hver for sig, eller falde som dominobrikker med et enkelt tryk.

Et enkelt tryk er i øvrigt også hvad man har brug for, for at åbne bagklappen automatisk. Åbningen kan i øvrigt justeres efter, hvor højt der er til loftet, hvis man eksempelvis er parkeret i en parkeringskælder. Og skal man lukke igen – sker det også automatisk ved et enkelt tryk på en knap. Bagagerummet er i øvrigt en rummelig størrelse – 660 liter med alle bagsæder og når alle er nedfældet i bunden af bilen, så er der fyrstelige 2,040 liter

Øget nydelse bag rattet

Renaults Multi-Sense®  – systemet der bringer køreglæden helt i top, er en nyskabelse i Renault Espace. Det er et systemet, som styrer og koordinerer, den mængde af ny teknologi, der findes i Espace. Først og fremmest styrer den 4Control® chassiet – altså 4 hjulsstyringen som det blandt andet kendes fra Laguna Coupe GT. Men også de elektroniske støddæmpere, styringen, motorlyden og belysningen styres gennem Multi-Sense systemet.

Takket være Multi-Sense® systemet kan man vælge mellem fire forprogrammede  køreprogrammer. ”Eco”, ”Komfort” ” Neutral” og ”Sport ”. Desuden er der et program, som man selv kan vælge.  Hver indstilling bestemmer speederrespons, EDC gearkassens skiftemønster, fjedreindstillinger og udveksling på styretøjet.

Nye effektive motorer

Den nye Espace fås med tre motorer – hvoraf den ene – benzinversionen- højest sandsynlig ikke kommer til Danmark. Der er to diesel og en benzin – alle 1.6 liters motorer.

Diesel:

  • Energy dCi 160 med EDC gearkasse og Twin Turbo-teknik: 1,6 liter, 160 hk og

380 Nm ved 1,750 O/minut.

  • Energy dCi 130 med sekstrins gearkasse: 1,6 liter, 130hk og 320Nm ved 1,750 O/minut.

Benzin:

  • Energy TCe 200 med syvtrins EDC gearkasse: 1,6 liter, 200 hk (147kW) og 260 Nm ved 2,500 v/minut.

Renault Espace introduceres i Danmark i slutningen af 2. kvartal. Det er endnu for tidligt at sige noget om prissætningen.  

Fakta om Renault Espace: Den nye Espace er 4. generation siden modellen blev lanceret tilbage i 1984. Altså for 30 år siden. I alt er der produceret mere end 1.25 mio. eksemplarer af modellen.

Skriv et svar