Geneve Motorshow – elbilen Zoe en funklende stjerne

 Med en pris på 161.400 kroner, rækkevidde på 210 kilometer, varmepumpe, der producerer varme og kulde på en uhyre effektiv måde, fast charge mulighed, lydsystem, der advarer fodgængere og cyklister, samt en avanceret touchskærm til alle bilens funktioner, er elbilen Renault Zoe en funklende elbilsstjerne i Geneve.

Nyhederne står i kø på Renaults stand på Geneve Motorshow. Over dem alle funkler elbilen Renault Zoe, som kommer til salg i Danmark til oktober. Men derudover præsenterer Renault blandt andet også den faceliftede Renault Megane med en brændstoføkonomi på over 28 km/l, den nye tre cylindrede 90 hk benzinmotor, der finder vej til den nye Clio og en ny 90 hk dieselmotor.

 Mere end 210 km på en opladning

Til efteråret sætter Renault standarden for elbiler, når Renault Zoe sættes til salg i blandt andet Danmark. Herhjemme bliver prisen 161.400 kroner, mens prisen for batterileje, der jo sker gennem Renault, er 699 kroner om måneden med 12.500 kilometers kørsel om året.

Elbilen Zoe er den første elbil, der er designet og produceret som elbil helt fra bunden. Det betyder, at den på alle måder er nyskabende og indeholder en række helt unikke features.

De kolde facts siger, at den er lidt over fire meter lang. Der er plads til fem og bagagerummet sluger 338 liter. Motoren yder 88 hk og batteriet er på 22 kW/t. Hastigheden er begrænset til 135 km/t, og på en fuld opladning klarer den ifølge de officielle NEDC målinger ( New European Driving Cycle ) 210 kilometers kørsel, før der igen skal lades. At Zoe har en officiel rækkevidde på 210 kilometer er enestående i forhold til de eksisterende elbiler på markedet. Den længere rækkevidde skyldes en række helt nyskabende elementer.

Tre helt nye opfindelser er nemlig med til at øge rækkevidden og gøre livet ombord i Renault Zoe til en unik oplevelse. De tre elementer er samlet under et begreb – nemlig  Range OptimiZEr’

For det første har Renault Zoe en indbygget varmepumpe, der betyder, at man kan opnå en behagelig temperatur inde i bilen, uden at det går nævneværdigt ud over rækkevidden. Systemet fungere som et omvendt airconditionanlæg og bruger kun meget lidt strøm til at producere varme/kulde. Systemet skaber 3 kW varme ved kun at bruge 1 kW af bilens batteri.

For det andet introduceres et helt nyt system til regenerativ energiopsamling. Den kinetiske energi, der opsamles ved at motorbremse opsamles i motoren, som konverterer det til energi til batteriet. Et system, der kendes fra Kangoo Z.E. og Fluence Z.E.

Men som noget helt nyt samles der også energi, når man bremser. Et automatisk system anvender motorbremsen i kombination med den almindelige bremse og sender dermed også energi tilbage til batteriet.

Som det tredie er Renault Zoe den første, der anvender MICHELIN EnergyTM E-V dækket. Et dæk, der er udviklet i samarbejde og som optimerer vejgreb med lav rullemodstand og dermed øger rækkevidden.

Noget af det, der er talt meget om i forbindelse med elbiler er sikkerheden for de bløde trafikanter. Men også her byder Zoe på en nyskabelse. Bilen kommer som standard med det vi kalder en Z.E. voice alarm. Mellem 1 og 30 km/t advarer den cyklister og fodgængere om, at her kommer en lydløs bil. Føreren kan vælge mellem tre forskellige lydidentiteter og det er muligt at slå systemet fra.

Tablet styrer hele bilen

Som den første elbil fra Renault er Zoe udstyret med Renaults R-Link system. Et integreret multimediesystem, der hele tiden er online. R-Link består af en syv tommer skærm, der indeholder alle funktioner til blandt andet radio, navigation og overvågning af bilens batteriforbrug. Men det er muligt at få meget mere ud af R-Link. Da systemet altid er online kan man allerede nu downloade mere end 50 forskellige apps direkte i bilen.

R-Link indeholder udover navigation også elementer, der er helt specifikke for en elbil. Nemlig mulighed for hele tiden at overvåge bilens elforbrug og se tidligere tiders elforbrug. Via en PC eller via en smartphone kan man komme i kontakt med R-link således at man fra sofaen blandt andet kan overvåge, hvor meget bilen er opladet og man kan programmerer for-opvarmning af bilen.

Fast charge opladning

Modsat Renault Fluence Z.E., der kan skifte batteri på en af Better Place’s skiftestationer, kommer Renault Zoe i første omgang ikke med udskifteligt batteri. Til gengæld er der mulighed for at fast charge bilen. På en halv time kan man lade bilens batteri 80 procent op, mens det tager en time at få batteriet fuldt opladet.

Tricket ligger i den nye Chameleon charger, der revolutionerer muligheden for at oplade hurtigt. Opladeren er patenteret af Renault og koster kun 25 procent af hvad andre fast charge ladere koster og kan ses på udstillingen i Geneve.

 28.5 km/l i den nye Renault Megane

Om få måneder introduceres den faceliftede Renault Megane i Danmark. Den er blandt andet er blevet opgraderet med LED lys og har fået et væsentligt mere lækkert interiør.

Men det der for alvor rykker i den faceliftede Renault Megane er dieseløkonomien. Med den helt nye Energy dCi 110 diesl motor, der blandt meget andet har stop/start funktion, bliver Renault Megane den økonomiske bil i sit segment.

Ved blandet kørsel klarer den hele 28.5 km/l og har kun et CO2 udslip på 90 gram. Desuden kan den faceliftede Megane fås med den 1.6 liters dieselmotor med 130 hk. Den klarer hele 25 km/l og sidst men ikke mindst er der premiere til den 1.2 liters turbobenzinmotor, der yder 115 hk og som kører over 18 km/l ved blandet kørsel.

To nye motorer

På motorfronten har Renault fat i de små effektive motorer på Geneve. Den største nyhed er Renaults 0.9 liters turbobenzinmotor, der yder 90 hk og som blandt andet finder vej til den nye Renault Clio. Motoren har et moment på 135 Nm og leverer 90 procent af styrken allerede ved 1650 Nm. Og det endda med langt mindre brændstofforbrug. I forhold til den nuværende 75 hk version er det mindsket med 25 procent.

Også på dieselfronten er der nyt. Udviklet på baggrund af den effektive 110 hk dieselmotor kommer nu en 90 hk dieselmotor, der har et blandet forbrug på 4.4 l/100 km. Denne motor er fortrinsvis beregnet til varevognen Renault Kangoo.

Twizy klar til danskerne

På Geneve motorshow er der naturligvis også blevet plads til den helt nyskabende Twizy, som vi introducerer i Danmark til sommer. Den fylder ikke meget mere end en scooter, har plads til to og klarer 80 km/t – helt lydløst. Elmotoren sikrer en rækkevidde på op til 100 km og har man brug for at lade sker det i en helt almindelig stikkontakt.

Twizy, der har fire hjul og airbag, er den første Renault udstyret med baghjulstræk og med batteriet sikkert placeret midt i køretøjet har man en ekseptionel god kørekomfort og stabilitet.

Den vejer blot 450 kg, er 2.3 meter lang og blot 1.2 meter bred.  Twizy er udviklet af Renault Sport og kan modsat en scooter, fås med stort “bagagerum”, kan udstyres med hands free telefon og fås i en masse unikke farver og udsmykninger.

Kort sagt et fornuftigt  livsstilskøretøj, der for alvor føler sig hjemme i byen, hvor den accelerer fra næsten alle andre. Med maksimalt moment helt fra begyndelsen er den således hurtigere ud af starthullerne end en 125 ccm motorcykel. Herhjemme kommer Twizy til sommer og prisniveauet forventes at ligge på omkring 65.000 kr.

Skriv et svar