Åbent Hus på Ny Renault Clio den 1.-2. december

Julen er hjerternes fest. Og hvis der er en bil, man har lyst til at købe med hjertet, er det den nye Renault Clio. Så hvad er mere naturligt, end at introducere den for de danske bilkøbere i december. Derfor holder alle landets Renault forhandlere Åbent Hus den 1.-2. december. Begge dage fra 11.-16.00.

 Med knap 12 millioner eksemplarer solgt i 115 lande over hele verden og en historik, der rækker 22 år tilbage er Renault Clio et ikon for Renault. Nu er fjerde generation ude hos de danske Renault forhandlere og aldrig har der været knyttet så store forventninger til en bilmodel som netop den nye Clio, der jo også netop har vundet den eksklusive tyske pris – Det Gyldne Rat. 73 mio tyske læsere af Bild Am Sonntag og Autobild stemte Clio ind som deres bedste bud på en bil i det lille segment. En hæder man i Renault naturligvis er enig i er berettiget.

” Renault Clio er ganske enkelt den flotteste bil i sin klasse og rykker grænserne for hvad man kan forvente sig af luksusudstyr i en bil i den størrelse”, siger administrerende direktør i Renault Danmark, som har store forventninger til den nye Clio.

” Den nye Clio rammer lige ned der hvor danskerne køber biler. Nemlig blandt de små biler. Samtidig har vi sat en skarp pris – for vi ved også at danskerne er prisbevidste. Og sidst men ikke mindst er det en bil, der sætter standarden, når det gælder sikkerhed. Så design + pris+sikkerhed er i min verden en god forudsætning for succes. Og succes det får den nye Clio” siger Henrik Bang uden tøven

 Den nye Renault Clio introducerer Renaults nye designfilosofi. En filosofi, der gør op med de forsigtige streger på papiret og i den grad giver Renault Clio X-factor. Det er også i den nye Renault Clio, at nyskabelser som Renaults første tre cylindrede benzinmotor finder vej og den mest nøjsomme dieselmotor i segmentet findes.

Den nye Renault Clio er det første ægte design fra chefdesigner Laurens van den Ackers hånd og der er skruet op for de sexede linjer. I forhold til den nuværende Clio er den ikke alene blevet 100 kilo lettere. Den er også blevet bredere og lavere. Fronten er dynamisk og agressiv og LED lys er standard, mens bagenden er nærmest coupe agtig.

Den nye Clio fås kun i fem dørs version, men dørhåndtagene er skjult tæt ved baglygterne, så også med fem døre har den et sportsligt udtryk.

At Renault er eminente, når det drejer sig om at lave dieselmotorer, er der vist ingen der tvivler på og med den nye Clio intrioducerer Renault en 90 hk dieselmotor, der klarer hele 31.25 km/l.og har et CO2 udslip på 83 gram CO2 pr. km. Intet mindre end rekord i klassen.

Udover den meget nøjsomme diesel introducerer Renault også sin første tre cylindrede benzinmotor med turbo. Den er på blot 900 ccm, men yder 90 hk med et maksimalt moment på 135 Nm. Også denne sparer mildest talt på de dyre dråber. Ved blandet kørsel siger økonomien 23.25 km/l.

I det hele taget er der sket et kvantespring på teknologi-siden i den nye Renault Clio. Blandt de mange tekniske nyskabelser er, at den nu kan fås med EDC gearkasse, den har hillstart assist, og der er stop start teknologi. Alle biler er desuden udstyret med Key Less Go systemet og det er muligt at tilkøbe bakkamera og meget andet.

At Renault Clio i den grad er et kvantespring rent teknologisk symboliseres ved systemt R-Link som kan købes til Clio. Kort fortalt er det et system, der styrer alt via en syv tommer stor skærm placeret lige til venstre for føreren . Her styres alle bilens funktioner, som klimaanlæg, radio mm. Men det er blot en lille del af det. For med R-Link er man online, og den bedst kan sammenlignes med en tablet, der i øvrigt kan stemmestyres når man kører. Med R- Link er man så at sige i forbindelse med omverdenen mens man kører. Udover basisfunktioner inkluderer R-Link også TomTom navigation og da systemet er online er det ganske som på en tablet muligt at downloade forskellige apps til bilen, ligesom man kan bruge systemet til online at tjekke mails etc.

Den nye Renault Clio ved et Åbent Hus i den kommende weekend hos alle landets Renault forhandlere. Priserne begynder ved 134.900 kr. Der er åbent både lørdag og søndag mellem 11.00-16.00.

Skriv et svar