Viceværten kører Renault Trafic

ic1el30ea2zuuhk0zkdyDet er ikke hver dag, at HP ejendomsservice i Hvidovre skifter deres biler. Men det gjorde de forleden. Det blev til farvel til en hel række udtjente tyske VW og goddag til franske 22 varevogne fra Renault.

”Næste gang alle biler er samlet, er ved samme tid om tre år, hvor de skal afleveres igen”, sagde indehaver af HP Ejendomsservice Preben Rasmussen, da han forleden havde alle 25 mand i firmaet samlet.

De var samlet for at få nøglerne til deres nye firmabiler, der stod linet op på en lang række hos Ejner Hessel i Hvidovre.  I alt var der 20 Renault Trafic og to Renault Master med lad. Biler, der de næste tre år udgør rygraden i det firma som Preben Rasmussen etablerede ene mand tilbage i 1998. Et firma, der i dag er vokset til en omfattende virksomhed med 25 ansatte og mere end 200 ejendomme i Storkøbenhavn, de ansatte har ansvaret for at passe og pleje.

Men hvorfor skifte fra VW til Renault er det oplagte spørgsmål. Og det lige så oplagte svar kommer fra Preben Rasmussen.

“Vi fik simpelthen et godt tilbud fra Peter Christensen fra Ejner Hessel,  og derfor slog vi til og skiftede mærke. De her biler er omfattet af tre års garanti og service. Og da vi har leaset dem i tre år, så kender vi vores omkostninger, og det betyder meget, siger Preben Rasmussen og tilføjer med et skævt smil ” Men der har da været enkelte medarbejdere, der har været lidt skeptiske over at skulle køre fransk, men de kan jo nu ved selvsyn konstatere, at de har fået en ny bil med bedre kabineplads end i de gamle”.

Hos Renault Danmark er det en glad LCV manager – Jonas Nielsen, der forleden deltog i festlighederne i forbindelse med overdragelsen af de mange nye biler.

“I Europa har Renault de sidste 16 år været det mest solgte mærke i varebiler. Sådan er det ikke i Danmark, men vi arbejder os hurtigt og konstant frem i statistikken. I 2010 solgte vi således 745 varebiler og havde en markedsandel på 4.5 %. I 2013 solgte vi 1930 varebiler og opnåede en markedsandel på 8.04 procent. Og år til dato har vi en markedsandel på 9.7 procent og vores mål for 2014 er netop 10 procent. Årsagen til væksten er HP ejendomsservice jo et meget godt eksempel på. En virksomhed, der vokser og som skifter fra et andet mærke og så til Renault, siger Jonas Nielsen

Skriv et svar