Danmarks nye bilmærke funkler i Geneve

iomdp3kd6pfegouz5efe

Den er blevet døbt bilens svar på IKEA og Netto. Men den har sit helt eget navn. Nemlig Dacia. Det hurtigst voksende bilmærke i Europa. Et bilmærke, der i alt er solgt i 2.3 mio eksemplarer siden 1999 og som alene sidste år solgte 390.000 biler. I år skal det være endnu vildere. Her er målsætningen at sælge 530.000 biler.

Dacia er også det europæiske bilmærke med den yngste modelrække. Ældste model er nemlig Dacia Duster der trods alt ikke har mere end 3 år på bagen. Men i Geneve er der endnu flere nyheder. Den største er den helt nye Dacia Logan MCV.

Dacia Logan MCV, der blev introduceret i 2006 og siden er solgt i 340.000 eksemplarer får nu endelig en efterfølger. Den tidligere aftapning af Dacia Logan MCV kunne fås som 7-personers version. Men med introduktionen af familieflytteren Dacia Lodgy er det besluttet at Dacia Logan MCV udelukkende får fem sæder. Det giver til gengæld plads til et bagagerum på ikke mindre end 573 liter.

Udover et stort og rummeligt bagagerum er det også muligt at bestille den nye Logan MCV med en hel del nye ting, som man skulle kigge langt efter i den forrige.

Naturligvis har den ESC ( antiudskridningssystem) som standard. Ligesom det er muligt at få den med fartpilot, parkeringssensorer, samt den helt nye MediaNav system, der inkluderer radio,telefoni, navigation i en og samme funktion – nemlig den 7 tommer touch screen..

Også på motorsiden er der nyheder, idet den nu er mulig at få med 90 hk benzin og 90 hk dieselmotor. Lyder det bekendt ? Det er det også. Det er den 3 cylindrede benzinmotor fra Clio og den 90 hk diesel fra Clio, der nu også findes i Dacia Logan MCV. Begge er kendt for endda meget god brændstoføkonomi.

Nyheder til de rå.

Dacia Duster er med sine tre år på bagen, den ældste model i Dacia rækken. Og det betyder at det er tid til et facelift af den uhyre populære terrænbil.

Dacia Duster er mildest talt vellykket i dets design og derfor er det også mest indenfor at ændringerne er sket. Javel – der er kommet ny kølergrill ude foran, men det er bag rattet at man for alvor mærker forskellen. Instrumentbordet har ganske enkelt fået et kvalitetsløft af de mere markante. Men vil man have en helt markant Dacia Duster skal man kigge efter specialversionen Adventure1. Som navnet antyder er det en bil for de eventyrlystne. Blandt andet får man GPS fra Garmin, der indeholder topografiske kort og bilen er monteret med ekstra lygter.  Desuden kommer der to nye farvemuligheder til. Glacier White og Pearl Black.

Dacia Duster forventes først til Danmark i begyndelsen af 2014, mens Renault Logan MVC finder vej til de danske forhandlere til august.

 

Skriv et svar