At man godt kan kombinere fantastisk design med højeste niveau af sikkerhed, er den nye Renault Espace det bedste bevis på. Espace har netop opnået de maksimale fem stjerner i EuroNCAP kollisionstest. I alt opnåede Renault 81 point og er den 16. model fra Renault, der får fem stjerner.
Renault Espace, der introduceres hos de danske forhandlere mandag den 18. maj, har netop modtaget de maksimale fem stjerner i EuroNCAP testen. Kigger man på sikkerheden hos voksne i bilen, ligger sikkerheden helt i top med 31.4 point.
Børnesikkerheden er også helt i top. Med 44 ud af 49 point er Espace en af de sikreste biler på markedet for børn i tilfælde af uheld. Blandt andet er den nye Espace en af de eneste biler, der tilbyder anti dyk teknologi på 2. sæderække, ligesom passagerene også er beskyttet af gardinairbags.
Ud over den aktive sikkerhed er den nye Espace proppet med en perlerække af passive sikkerhedssystemer, som eksempelvis adaptive cruise control, active emergency brake system, lane departure warning, traffic sign recognition og blind spot warning,
Med fem stjerner følger den nye Renault Espace således i kølvandet på en lang række andre Renault modeller, der alle også har fået fem stjerner.
– 2001: Laguna II
-2002: Vel Satis og Mégane II
-2003: Espace IV og Scénic II
-2004: Modus og Mégane Coupé Cabriolet
-2005: Clio III
-2008: Ny Laguna, Koleos og ny Mégane
-2009: Ny Scénic
-2012: Ny Clio
-2013: ZOE og Captur