Nytårskur hos Renault – Den nye Clio varsler et godt nytår

Når julepynten er væk, og de sidste raketter er fejet væk fra fortovet fejrer Renault nytårskur. Det sker den første weekend i 2013 og den nye Renault Clio er i fokus.

2013 bliver et fantastisk år for Renault. Nye modeller står i kø for at blive vist frem for kunderne, og det hele skydes i gang allerede den første weekend i januar, hvor de danske Renault forhandlere byder indenfor til nytårskur. Den største nyhed er den nye Clio, der er kommet forrygende fra start. Allerede efter den første weekend i december var der solgt omkring 500 styks i Danmark.

Den nye Clio, der suppleres med en stationcarversion i foråret, kommer som den fjerde i rækken. Med knap 12 millioner eksemplarer solgt i 115 lande over hele verden og en historik, der rækker 22 år tilbage, er Renault Clio et ikon for Renault og succesen er allerede godt på vej.

 

Ikke alene går salget forrygende. Pressen har også taget bilen til sig og bilen har netop vundet den eksklusive tyske pris – Det Gyldne Rat. 73 mio. tyske læsere af Bild Am Sonntag og Autobild stemte Clio ind som deres bedste bud på en bil i det lille segment. Og det endda i Tyskland, hvor forkærligheden for hjemlandets produkter ellers er udtalt.

Med til at sikre succesen er udover et helt nyt og dristigt design to helt forrygende motorer. Med den nye Clio introducerer Renault en 90 hk dieselmotor, der klarer hele 31.25 km/l.og har et CO2 udslip på 83 gram CO2 pr. km. Intet mindre end rekord i klassen.

Udover den meget nøjsomme diesel introducerer Renault også sin første tre cylindrede benzinmotor med turbo. Den er på blot 900 ccm, men yder 90 hk med et maksimalt moment på 135 Nm. Også denne sparer mildest talt på de dyre dråber. Ved blandet kørsel siger økonomien 23.25 km/l.

Priserne begynder ved 134.900 kroner for basisversionen Authentique, men som introduktionstilbud kan man for blot 5000 kroner blive opgraderet til Expression – en version med alt hvad hjertet begærer.

Blandt andet får man en bil med aircondition og det nyskabende MediaNav system, der i en syv tommer stor skærm placeret lige ved føreren. Systemet indeholder udover telefoni, også navigation og en medieafspiller hvor man kan streame direkte fra sin mobiltelefon eller via et usb stik.

Men udover den nye Clio bugner forretningerne jo af andre attraktive produkter. Renault Twingo med 75 hk diesel er blevet en sællert, da det er den eneste bil i det mindste segment med dieselmotor – og endda med en dieselmotor der kører 29.4 km/l. Er man på udkig efter en bil i det større segment kører Renault stadig stærke kampagnepriser på både Renault Megane og Renault Scenic.

Nytårskuren strækker sig over både lørdag den 5. januar og søndag den 6. januar. Begge dage fra kl. 11.-16.

Skriv et svar