Sondrup Bilcenter – Årets Renault Forhandler

bpbq9jebgya2pcpkdekp

Det var en række stolte medarbejdere fra Sondrup Bilcenter i Viby, der fredag den 11. januar modtog den prestigefyldte pris som Årets Renault Forhandler 2013.

Bifaldet var taktfast, da direktør i Renault Danmark Henrik Bang på Renaults årlige kick off event med mere end 400 deltagere, kunne afsløre, at årets Renault Forhandler 2013 blev Sondrup Bilcenter i Viby.

En titel man ikke kommer sovende til. For ikke alene skal salget være i top, det skal kvaliteten på værkstedet også – og det er det hos Sondrup Bilcenter.

I sin begrundelse for Sondrup Bilcenter som Årets Renault Forhandler 2013 sagde Henrik Bang blandt andet.

”Gennem de seneste fem år har Sondrup Bilcenter har haft en volumen vækst på ikke mindre end 300 procent, og de har i særlig grad formået at udbrede kendskabet til Renault i deres område. Desuden har de et værksted, der i særlig grad tager hånd om kunderne. Og netop kombinationen af et stærkt salg, en konstant søgen efter endnu bedre resultater og en meget høj kundetilfredshed har gjort, at Sondrup Bilcenter blandt landets 52 Renault forhandlere om nogen har gjort sig fortjent til titlen som Årets Renault Forhandler 2013.

Billedtext: Sondrup Bilcenter sælger biler som få og har nogle yderst tilfredse kunder på værkstedet. Den kombination gjorde, at de fredag den 11. januar blev hædret som Årets Renault Forhandler 2013. På billedet ses fra venstre. Direktør Ole Sondrup, Klaus Vinther, Søren H. Kortsen og Thomas Hansen

 

Skriv et svar