Ole Schriver ejer virksomheden Jysk Vagt – og Hundetjeneste. Han lever groft sagt af sikkerhed. Sikkerhed, det kræver han også af sine tjenestebiler – derfor har han netop valgt Dacia Duster som tjenestebil.
Når tyverialarmen går i et øde industriområde kræver det hurtig udrykning og ikke mange spildte minutter. Det ved Ole Schriver. Han driver Østjyllands ældste vagtselskab Jysk Vagt – og Hundetjeneste. En uundværlig partner i hverdagen er en bil, der ikke svigter. Og sådan et par stykker har Ole Schriver netop fået. To råt udseende Dacia Duster med pengeskab i bilen, hundegitter og søgelys på taget. At det blev Dacia Duster skyldes flere faktorer, der hver især har noget med sikkerhed at gøre.
”Jeg har haft mange forskellige biler – nogle bedre end andre, derfor betyder det meget for mig, at jeg kan stole på de biler jeg har. Og det er jeg sikker på, at jeg kan med Duster. Jeg har valgt den 109 hk diesel udgave, og netop den motor er jo produceret i mere end en million eksemplarer, og sidder blandt andet i Mercedes A klasse. Samtidig har jeg læst flere tyske test af bilen, og det virker som en robust og pålidelig partner i hverdagen. Og det er netop den type bil, jeg har brug for, ”siger Ole Schriver og tilføjer ” Og så er det da også et stort plus, at den nærmest er halv pris af, hvad lignende biler koster”.