Renault sparker døren ind til 2013 med massive besparelser

okn3svptv37j9zwc8trx

Renault har taget hul på 2013 med specielle kampagner, hvor der er besparelser på over 50.000 kroner på de mest populære familiebiler.

Med kampagnenavne som Fresh N Cool og Navigator og besparelser på op til 52.400 kroner, signalerer Renault, at 2013 er et år, hvor den aggressive prispolitik fra 2012 fortsættes. Og det er vel at mærke på hele modelprogrammet.

Den lille Renault Twingo, der sidste år for alvor fik vind i sejlene, er nu prismæssigt endnu mere attraktiv.

I 2012 blev der solgt i alt 1499 styks og det tal skal endnu længere op i år. Derfor hedder kampagneprisen på den veludstyrede 75 hk Twingo nu 74.900 kroner, mens den eneste bil i minibilssegmentet med dieselmotor, nemlig Renault Twingo med 75 hk og en brændstoføkonomi, der siger 29.4 km/l. nu blot koster 104.900 kr. I øvrigt den bedst sælgende Twingo med 805 solgte i 2012

” Konkurrencen om kunderne er benhård i det vi kalder A og B segmentet. Derfor har vi valgt at spille meget aggressivt ud allerede fra begyndelsen af det nye år”, siger direktør i Renault Danmark Henrik Bang om baggrunden for de nye kampagner.

Den nye Renault Clio kom ualmindeligt godt fra start i december 2012 med mere end 600 solgte. Og her fortsætter kampagnen med, at man kan spare 20.000 kroner eller blive opgraderet til en udstyrsvariant over for blot 5000 kroner. Således er den vejledende pris på eksempelvis en Renault Clio Expression med 90 hk benzinmotor, og det store integrerede MediaNav system 169.900 kroner, men frem til 31 marts er prisen blot 149.900 kroner.

Fresh N Cool dækker over kampagnen på Renault Megane, hvor man kan spare 47.500 kroner på alle versioner. Det betyder, at priserne for en stationcar begynder ved 191.900 kroner for versionen med 1.6 liters benzinmotor, mens danskernes foretrukne version i Renault Megane – nemlig stationcarversionen med 110 hk dieselmotor, integreret navigation og dobbeltzonet klimaanlæg – nu blot koster 241.900 kroner. Igen en besparelse på i alt 47.500 kroner.

Familiens foretrukne hedder Renault Scenic, der fås i en kort udgave med fem sæder og en lang udgave kaldet Grand Scenic med op til syv sæder. Og i dette segment skrues der yderligere på rabatskruen. Med priser fra 229.900 kroner sætter Scenic sig endnu fastere i sædet som den førende i MPV segmentet. Den mest populære version er den 7-personers Scenic med 110 hk dieselmotor. I kampagneversionen er den udstyret med integreret navigation, fartpilot, alufælge og dobbeltzonet klimaanlæg. På denne model er prisen nu 282.900 kroner – en besparelse på i alt 51.400 kroner.

De nye kampagner og ikke mindst den nye Renault Clio, der om få måneder også kommer i en stationcar version skal sikre, at Renault også i det kommende år øger sin markedsandel i Danmark.

” De seneste år har vi oplevet en markant vækst og vi er nu på en 7-plads over de mest populære bilmærker herhjemme. Og det er vores klare ambition, at vi i år skal rykke op på en 6-plads samt øge vores markedsandel med 1. procentpoint. Og det skal de kampagner vi netop har skudt i gang hjælpe med til”, siger direktør Henrik Bang fra Renault Danmark.

 

Skriv et svar