EuroNCAP test er misvisende i Danmark

gcj8kixu6fxptahnvlktEuroNCAP har netop offentlig gjort deres nyeste kollisionstest. Her får Renault Trafic Combi blot tre stjerner. Men i Danmark er den udstyret til fire stjerner.

I 2011 besluttede EuroNCAP at udvide deres tests til at omfatte varevogne og busser. Den nye Renault Trafic Combi (busversionen af en Renault Trafic ), der blev introduceret i 2014, er lige blevet testet for første gang af EuroNCAP.

Den nye Trafic Combi opnåede gode resultater, når det gælder sikkerhed for ”child accupant” – svarende til en fire stjernet vurdering. Fire stjernet vurdering blev det også til for fodgængersikkerhed.

Selv om airbag til passageren foran er standard udstyr for den nye Trafic Combi, blev dette ikke taget med i vurderingen af EuroNCAP. For at sikkerhedsudstyr skal blive anerkendt, skal det nemlig også være standardudstyr for varevognsversionen. Det er det i parentes bemærket for alle Trafic varevogne i Danmark, men ikke generelt.

Sideairbags og cruise control med fartbegrænser, er ekstraudstyr på den nye Trafic, og var derfor heller ikke taget i betragtning af EuroNCAP.

Hvis der havde været side og passager airbags i den testede Trafic (som er standard i Danmark på både varevogns og bus versionen), havde bilen fået en pointscore tilsvarende en fire stjernet bedømmelse.

Om testresultatet siger pressechef i Renault Danmark Søren Hyltoft

”EuroNCAP er en uvurderlig organisation, der har skubbet på udviklingen for sikrere biler. Desværre kan resultaterne også være en smule komplekse at gennemskue engang imellem. For eksempel revideres antallet af stjerner ikke løbende, hvilket gør, at eksempelvis Renault Trafic er testet efter en hårdere metode end konkurrenterne. Nogle af vores konkurrenter er således testet i enten 2012, 2013 og 2014 og siden har EuroNCAP jo strammet deres krav. Dermed kan testene og resultaterne ikke sammenlignes.

Eksempelvis kunne en sikkerhedsfeature som passager airbag, tidligere nøjes med at være monteret i halvdelen af de forventede solgte biler og alligevel tælle positivt med i bedømmelsen – i dag skal det gælde alle. Det er sådan noget, der rammer Renault Trafic i forhold til de biler, der er testet tidligere”, siger pressechef Søren Hyltoft fra Renault.

Han understreger, at alle nye Renault Trafic på det danske marked, både varevogne og busser som standard har både passager og sideairbags.

Skriv et svar